Havet har for de fleste mennesker en dragende effekt, vi synes nok allesammen, at en tur til stranden det er en dejlig oplevelse, hvad enten vi er der for at sole os, bade eller gå tur. Havet kan noget, det har en positiv indvirkning på os mennesker, ja det har alt i naturen faktisk. Vi mennesker er skabt til at leve i naturen, det er vores oprindelige habitat, og således her vi trives optimalt både fysisk og mentalt, Alligevel kommer alt for mange af os for lidt ud i naturen, og det er en skam, for vi har brug for det, især som et aktivt modspil til vores travle moderne liv, der kræver meget af hver enkel af os. Så er du en af dem, der ikke kommer alt for meget ud, især på den mørke og kolde årstid, så skulle du prøve at ændre lidt på det, og opleve alle de positive effekter ved et aktivt udendørsliv. Begynd i det små, så er der langt større sandsynlighed for at du lykkes.